En sklerallinse blev Flemmings redning
“Jeg fik at vide, at jeg skulle være glad for, at
jeg kunne se med øjet, og at synet på det raske øje var så godt:
Det måtte jeg jo så acceptere.”
“
“Jeg er så glad for, at Lise Løfstrøm oplyste mig om en alternativ løsning.
Det er et eksempel på. hvor vigtigt det er
at være fagligt velorienteret.”
Efter mange år med briller valgte Flemming
Strøm Hansen at få kontaktlinser. Det
første år med linserne gik fint, men en
dag i 1987 var han på høstarbejde hos en
bekendt, og her gik det galt. Ved et uheld
fik han en lille del af et halmstrå ind under
sin ene kontaktlinse. Halmstrået forårsage-
de en ridse på hornhinden i venstre øje, og
Flemming måtte på skadestuen til behand-
ling. Desværre slap han ikke så nemt.
“Skaden udviklede sig hurtigt, og jeg
endte efter få dage via et besøg hos en
øjenlæge med en indlæggelse på Central-
sygehuset Næstved med hornhinde-
betændelse,” fortæller Flemming.
Infektionen eskalerede voldsomt og endte
med, at han fik injektioner direkte i øjet
for at begrænse infektionen. Lægerne var
usikre på, om der var tale om en bakterie-
virus- eller svampeinfektion og besluttede
at tage et udskrab, som blev sendt til mikro-
biologisk laboratorium til undersøgelse.
“Da der kunne være risiko for smitte,
blev jeg også isoleret,” fortæller Flemming.
Gentagne indlæggelser
Der gik 13 dage med indlæggelse på Centralsygehuset Næstved inden Flemmimg
blev udskrevet. Han mødte efterfølgende
op til daglige kontroller på Øjenambula-
toriet i Næstved. Men derhjemme blev
situationen værre, og Flemming måtte efter
bare 12 dage indlægges på ny.
Flere infektioner gives, inden han efter 14
dage udskrives – igen med daglige kontroller
og denne gang med trykforbinding for øjet.
“Denne gang var jeg hjemme i to dage,
inden en ny indlæggelse. Lægerne var stadig i tvivl om, hvilken infektion der var tale om, men
de hældte mest til svampeinfektion og fore-
tog derfor et nyt udskrab, “siger Flemming.
Tilstanden blev værre igen, og lægerne valgte at prøve en ny behandling, som ifølge Flemmings journal skulle have reddet øjet.
Men det var desværre ikke tilfældet.
Allerede 10 dage efter, besluttede lægerne
at udføre en tarsorafi, hvor øjenlågene syes sammen, så øjet kan få ro. En lille sprække
giver mulighed for at dryppe øjet.
Flemming må acceptere nedsat syn
De efterfølgende tre måneder fortsætter
Flemming med indlæggelse og to korte
udskrivelser i mellem. Året er nu 1986.
“Fem dage før juleaften, fik jeg lov at
blive udskrevet, så jeg kunne komme hjem
og holde jul med min familie. Men jeg havde
daglige kontrolbesøg den første tid, “siger Flemming.
Der kommer langsomt ro på øjet og i
marts 1987 opklippes tarsorafien, mens kontrollerne nedsættes til hver 14. dag. nogle måneder efter foreslår lægerne, at Flemming
fik en dobbeltoperation – hornhindetrans-plantation kombineret med udskftning af øjets biologiske linse. Resultatet af operationen var umiddelbart positivt.
“Selvom synet var noget nedsat, kunne jeg
igen bruge øjet. I starten prøvede jeg at træne øjet ved at lukke det raske og læse med det dårlige.
Jeg kom jævnligt til kontrol, hvor lægerne konstaterede, at mit syn blev dårligere og
dårligere, “siger Flemming.
Den transplanterede hornhinde vred
sig og styrken blev målt til -1,50 sph. med
-7.50 Cyl. Den opnåelige synsstyrke er 0.5.
Det raske øje med synsstyrke -2.25 Sph.
med -1.50 Cyl, synsstyrke 1.2 tager helt over.
“Jeg fik at vide, at jeg skulle være glad for,
at jeg kunne se med øjet, og at synet på det
raske øje var så godt. Det måtte jeg jo acceptere.”
Miraklet sker
I mange år har Flemming accepteret sit nedsatte syn. Men i 2018 sker der noget.
Han kommer i forbindelse med øjenlæge
Richardt Hansen. Efter at have set på Flemming
og fået hans historie, mente han, at der må
kunne gøres noget. Han henviste Flemming til Øjenlægernes Center i Charlottenlund, hvor de
bl.a. foretog laseroperationer.
For at være helt sikre på, at transplantatet var stabilt og ikke ville vride sig yderligere
holdt lægerne det under observation i
et år. Desværre blev det konstateret, at
Flemmings syn ikke vil blive væsentligt
forbedret efter en laseroperation. Men
optometrist Lise Løfstrøm, der forestår undersøgelsen, kender en specialist i linser.
Flemming får telefonnummeret til optometrist Claus van Weezel.
“Jeg kontaktede Claus van Weezel, beskrev mit problem og blev meget overrasket. Stille og roligt sagde han, at det kunne han godt hjælpe
mig med.
Ved første konsultation undersøgte han mit syn og fandt en linse, som jeg prøvede. Mit syn blev med det samme væsentligt bedre,” fortæller Flemming.
Linsen, er en sklerallinse, hvor der er et væske-
reservoir mellem linsen og øjet, og den hviler på den hvide del af øjet. 14 dage efter møder han op til afprøvning af den nye linse, som er lavet til at passe ham.
“Miraklet var sket. Jeg havde fået mit syn på det transplanterede øje 100 pct. tilbage.
Synsstyrken med linsen er 1.0. Siden har jeg anvendt linsen hver eneste dag uden gener,” udbryder Flemming.
“Jeg er så glad for, at Lise Løfstrøm oplyste mig om en alternativ løsning. Det er et eksempel på, hvor vigtigt det er at være fagligt velorienteret og kunne se muligheder uden for sit felt.”
FLEMMING PRIVAT
I dag er Flemming 72 år og bor på
Stevns i et gammelt kridtstenshus
med udsigt over Østersøren. Han er
uddannet lærer og har bl.a. arbejdet
på en gymnastikefterskole
– de sidste otte år af sit arbejdesliv
som viceforstander. Han er aktiv
sportsmand, dyrker kajaksport,
cykling og skisport og har deltaget i adskillige motionsløb, bl.a. Berlin Marathon på rulleskøjter.
